Hvad kan vi hjælpe med?
Vi tilbyder specialiseret neurologisk udredning og behandling baseret på mange års erfaring. I klinikken arbejder to speciallæger i neurologi, og vi lægger vægt på grundighed, faglighed og individuelt tilpassede forløb.
Vores ydelser omfatter blandt andet:
-Hovedpineudredning og behandling
Udredning og behandling af alle former for hovedpine, herunder spændingshovedpine og kronisk hovedpine. Vi hjælper med at afklare årsagen og tilrettelægger en individuel behandlingsplan.
-Migræne
Specialiseret vurdering og behandling af migræne, herunder både anfaldsbehandling og forebyggende behandling, tilpasset den enkelte patients behov.
-Parkinsons sygdom
Udredning, behandling og opfølgning af patienter med Parkinsons sygdom. Fokus er på symptomlindring, funktionsniveau og livskvalitet. Opfølgning kan varetages af både speciallæge og klinisk assistent.
-Bevægeforstyrrelser
Udredning og behandling af bevægeforstyrrelser som rysten, stivhed, langsomme bevægelser og ufrivillige bevægelser.
-Neuropati (nervesygdomme)
Udredning af symptomer som føleforstyrrelser, smerter, prikken og nedsat kraft i arme og ben samt rådgivning og behandling.
-Anfaldsfænomener
Udredning af anfald, herunder mistanke om epilepsi og andre anfaldslignende tilstande, med fokus på korrekt diagnose og behandling.
-Andre neurologiske sygdomme
Vurdering og behandling af øvrige symptomer og sygdomme inden for det neurologiske spektrum.
-Speciallægeerklæringer
Udarbejdelse af speciallægeerklæringer til kommuner, Patienterstatningen og forsikringsselskaber på baggrund af grundig lægefaglig vurdering.
-Opfølgende kontroller ved klinisk assistent
Opfølgning af patienter med Parkinsons sygdom og hovedpine varetages delvist af klinisk assistent for at sikre kontinuitet og god tilgængelighed.


GDPR
Databeskyttelse og GDPR
Vi behandler alle personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Oplysninger om patienter, pårørende og samarbejdspartnere håndteres fortroligt og sikkert og anvendes udelukkende til relevante sundhedsfaglige og administrative formål.
Vi har interne procedurer, der sikrer:
lovlig og gennemsigtig behandling af personoplysninger
beskyttelse mod uautoriseret adgang, tab eller misbrug
opbevaring af data i overensstemmelse med gældende regler
at kun relevante medarbejdere har adgang til oplysninger
Patienter har ret til indsigt i egne oplysninger samt til berigtigelse i henhold til gældende lovgivning