Hvem er VI?
Vi er 2 neurologer og 1 klinisk assistent hos Sjællands Neurologer.
Morten Møller er født 1975 og har tidligere været overlæge på Roskilde universitetshospital. Her havde han ansvar for det neuromuskulære område og havde stuegangsfunktion på N61, det almene neurologiske sengeafsnit.
Han var med til at oprette Sjællands neurologer i 2020 og arbejder fuld tid i klinikken. Morten har bred erfaring indenfor alle grene af neurologien og udfærdiger speciallægeerklæringer for kommuner, forsikringsselskaber og andre.
Abdul Khalil Rahmani er født 1981 og er stadig overlæge på neurologisk afdeling, Roskilde, hvor han har ambulatorierarbejde indenfor hovedpine og hjernekræft. Abdul arbejder 2 dage om ugen i Roskilde og 3 dage hos Sjællands neurologer.
Abdul har ligeledes en bred erfaring og interesse indenfor neurologien og var med til at oprette Sjællands neurologer i 2020.
Abdul er kyndig i flere sprog, herunder Arabisk, Pashto, engelsk og naturligvis dansk.
Charlotte Jensen er født 1983 og har været hos sjællands neurologer siden 2022. Hun er uddannet SOSU og har været ansat i både hjemmepleje og på neurologisk afdeling Roskilde, hvor hun har oparbejdet bred erfaring indenfor håndtering af neurologiske problemstillinger. Charlotte har en hverdag med mange opgaver, som spænder fra telefonkonsultationer, tidsbestillinger, samtaler og konsultationer med både hovedpine- og Parkinsonpatienter over kalenderhåndtering og bestilling af materialer til klinikken. Hun er krumtappen i klinikken og den du møder i telefonen om morgenen.
Persondata og sikkerhed
Brug af talegenkendelse, kunstig intelligens og håndtering af sundhedsdata
Hos Sjællands Neurologer anvender vi moderne digitale hjælpemidler for at sikre en grundig, effektiv og korrekt dokumentation af din konsultation, samtidig med at vi overholder gældende GDPR lovgivning.
Under konsultationen benytter vi talegenkendelse og kunstig intelligens (såkaldte Large Language Models, LLM) som støtte til journalføringen. Det betyder, at dele af samtalen kan blive behandlet digitalt med henblik på at udarbejde et præcist og fyldestgørende journalnotat.
Formålet med anvendelsen af disse teknologier er:
-at forbedre kvaliteten af journalføringen
-at give lægen mere tid og opmærksomhed til dig som patient
-at sikre korrekt og struktureret dokumentation
-Samtykke til behandling og videregivelse af oplysninger
Da der er tale om indhentning og behandling af personoplysninger og helbredsoplysninger, kræver anvendelsen af ovenstående teknologier dit informerede samtykke.
Inden konsultationen skal du underskrive en samtykkeerklæring, som forefindes i klinikken. Samtykket omfatter:
-brug af talegenkendelse og kunstig intelligens i forbindelse med konsultationen
-indhentning, registrering og behandling af relevante sundheds- og helbredsoplysninger
-videregivelse af relevante oplysninger til din egen læge samt til andre relevante behandlere i sundhedsvæsenet, når dette er nødvendigt for din udredning og behandling
Hvis du ikke ønsker at give samtykke, respekterer vi naturligvis dette, og konsultationen vil da foregå uden brug af talegenkendelse og kunstig intelligens.
Har du spørgsmål til vores brug af digitale løsninger eller til samtykkeerklæringen, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet i klinikken.
Brødtekst
Velkommen hos Sjællands neurologer
